Kalenderkassen

Grafik der beskriver indholdet af Kalenderkassen.

HVAD ER KALENDER-KASSEN?

Kalender-Kassen er en månedlig abonnements-kasse for dig, der elsker planlægning, kreativitet og fællesskab – helt uden binding!
Her får du inspiration og materialer hver måned til, at lave en organiseret og kreativ opsætning over dagligdagens kalender, aftaler og opgaver, samt dagbog og minder i én.

Tilmeld dig her via Patreon for kun 99 kr. i måneden eksklusiv gebyr: www.patreon.com/louiselundolesen/membership

Kalenderkassen indeholder 5 ark klistermærker, snacks og et eksklusivt logoklistermærke, som hver måned sendes til din dør, foruden at du hver måned kan deltage i en 2 timers LIVESTREAM, hvor vi sammen opsætter den kommende måned i din kalender.

KalenderKassen er altså fyldt med lækkerier til dig, som elsker at være kreativ med klistermærker, papir, notesbøger, lave journaling, scrapbog eller dagbog og alt det, midt i mellem!
Det bedste af det hele er, at alle kan være med, begynder som øvet. Du får i KalenderKassen både inspiration, tips, ideer og fællesskab i én.

Kalender-Kassen er med andre ord:
⭐ Månedlig abonnementsbaseret kasse
⭐ 5 fulde ark klistermærker, snacks og et eksklusivt logoklistermærke
⭐ Tematiseret fra måned til måned
⭐ Et online fællesskab
⭐ 2 timers LIVESTREAM* hver måned
⭐Inkl. fragt

* Er du forhindret i at deltage ved den månedlige livestream, så vil videoen blive gemt, så du altid kan gå tilbage og få inspiration, tips og tricks.

KalenderKassen er udtænkt, tegnet og produceret af mig (Louise Lund Olesen, Illustrator og forfatter).

 

SÅDAN BESTILLER DU KALENDERKASSEN

Hvis du sidder derude og rigtig gerne vil have fingrene i den næste KalenderKasse, så læs med her!
For at få din kasse med materialer og få adgang til inspiration, undervisning og et hyggeligt fællesskab, skal du:
⭐ Oprette dig som medlem i gruppen “Kunstnerkassen” på forsiden
⭐ Indtaste dine oplysninger
⭐ Betale 99 kr. for kassen (ekskl. gebyr)
⭐ Hoppe ind i fællesskabet!
Tilmeld dig her via Patreon for kun 99 kr. i måneden eksklusiv gebyr: www.patreon.com/louiselundolesen/membership
Ønsker du blot at afprøve KalenderKassenfor en enkelt måned, skal du selv huske at afmelde dig indenfor 30 dage igen. Alle, der har betalt for en kalenderkasse, vil få link til undervisningen – også selvom du melder dig ud igen inden LIVESTREAM datoen – dog mister du muligheden for, at indgå i fællesskabet, efter de 30 dage er gået.

HVAD SKAL MAN BRUGE TIL AT LAVE EN KREATIV KALENDER?

Det bliver jeg ofte spurgt om, når nogen gerne vil starte med at lave deres egen kalender eller Bullet Journal. Søger man på nettet kommer der et væld af produkter. Tape, papir, dyre bøger, farverige penne i store sæt, maling og blyanter og jeg kan blive ved!
Faktisk, så behøver man kun tre ting:
1. Notesbog.
Find en god bog, som du er glad for og som du TØR at bruge. Lad være med at købe en der er for dyr eller for pæn til at du tør lave fejl, for det kommer du til uanset hvor meget du planlægger!
Der er forskellige typer, forskellige størrelser og forskellige typer papir. Selv bruger jeg en Leuchtturm i A5, som har 70 g papir. Det er lige til den tynde side, men den fungerer for mig.
2. En Pen.
Den helt klassiske model er en sort fineliner i størrelse 0.5. Du kan nøjes med en kuglepen eller blyant. Selv bruger jeg lige for tiden en brun kuglepen fra Muji og en almindelig stifteblyant. Dertil bruger jeg et sæt med 6 highlightere fra Faber Castell.
3. Tape eller Lim.
Her mener jeg dobbeltklæbende tape eller en limstift. Det bedste, efter min mening, er en taperunner, som er dobbeltklæbende tape gjort nemt og bekvemt!
Efter mine behov, har jeg altid et eller andet der lige skal klistres ind i min kreative kalender.
En firkløver, et foto eller en huskeliste. Der er det altså bare smart med en taperunner, som man kan slæbe med på farten og hvor man ikke skal vente på, at limen tørrer.

DERFOR BØR DU LAVE EN KREATIV KALENDER

Hvis ikke du kender til Bullet Journal- systemet – som er den metode jeg tager udgangspunkt i for mine kreative kurser, klistermærker og ikke mindst KALENDERKASSEN – så kan du lære lidt mere om her, hvorfor det kan være en meget god ide for dig (måske) at kaste dig ud i det.
Her deler jeg i hvert fald de tre største grunde til, at det er blevet en fast del af min hverdag – faktisk en essentiel del af min hverdag!
1. Skab overblik. Tøm hovedet for gøremål, ideer og planer og få det ned i din bog. Vi bruger rigeligt energi på at gå og huske alt muligt, så gem hjerne-kapaciteten på det vigtige og skriv det ned du kan skrive ned!
2. Gem minder. Vi kan hurtigt glemme alle de små øjeblikke i hverdagen. Vi kan hurtigt glemme at stoppe op og reflektere over, hvor vi er i livet eller hvordan dagen har været. Skriv små noter om dine oplevelser, sæt billeder ind i din bog eller tegn din dag.
3. Kreativ pause. Nogle gange, har man bare brug for at koble af. Lukke end for skærmtiden og skrue op for mig-tiden. De fleste som laver kreativ kalender har det til fælles, at de elsker at dykke ned i det kreative – også selvom de ikke nødvendigvis er de mest trænede tegnere (det behøver man ikke være). Det vigtigste er, at man slapper af.
Tilmeld dig KalenderKassen via Patreon for kun 99 kr. i måneden eksklusiv gebyr og få inspiration, materialer og fællesskab direkte i postkassen: www.patreon.com/louiselundolesen/membership

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *