Kalender

aktivitet kalender og kurser for Louise Lund Olesen
 Her finder du min aktuelle kalender, som opdateres løbende med de kurser, workshops og foredrag jeg afholder, messer og markeder jeg deltager i og generelt der, hvor du finder mig, i løbet af den nærmeste og fjerneste fremtid.

Januar 2023

Bullet Journal Workshop | Genbrugs Tema | ved FOF Sydøstjylland
Her underviser jeg for 3. gang i det kreative kalender system, som mange kender under det populære navn “Bullet Journal”. Det er lørdag og søndag den 28.-29. januar og temaet er denne gang genbrug!

Klik dig ind her og læs mere.

Forfatterspirernes Skriveklub | Kursusforløb | ved FOF Sydøstjylland
Den 18. januar afholder jeg gratis prøvetime på mit kommende forløb for unge forfatterspirer i Horsens i alderen 18-30 år. Her er det meningen, at jeg vil skabe et skrivefællesskab, hvor vi samtidig lærer skrivekunsten at kende og ikke mindst, eksperimenterer med ord, på en sjov måde!

Vi mødes hver onsdag og skriver sammen. Hver anden gang er der teori og de andre gange er der fri skrivning med mulighed for at få feedback af mig.

Læs mere om holdet, der starter onsdag den 25. januar her.

Find den gratis prøvetime onsdag den 18. januar her.

Marts 2023

Vilde universer | Aarhus

Deltager som civilperson. Det er min første gang til denne messe, så send gerne hjælp, hvis jeg ser forvirret ud.

Krimimessen 2023 |Fængslet i Horsens
Deltager som civilperson, kom gerne og sig hej!

September 2023

Fantasy Festival i Esbjerg 2023 
Deltager som civilperson. Muligvis lettere forklædt som elver i blå kappe.

November 2023

Bogforum i Bellacenter 2023
Deltager som civilperson. Stop mig gerne, hvis jeg er i færd med at købe notesbøger. Jeg mangler dem ikke.